Slaget ved Kasserinepasset

Slaget ved Kasserinepasset
Del af Felttoget i Tunesien
2. bataljon af det amerikanske 16. infanteriregiment marcherer gennem Kasserinepasset og videre til Kasserine og Farriana, Tunesien 26. februar 1943
2. bataljon af det amerikanske 16. infanteriregiment marcherer gennem Kasserinepasset og videre til Kasserine og Farriana, Tunesien 26. februar 1943
Dato 19. - 24. februar 1943
Sted Kasserinepasset, Tunesien
Resultat Taktisk sejr til Aksemagterne[1][2]
Parter
USA USA
Storbritannien Storbritannien
Frie franske styrker Frie franske styrker
Tyskland Tyskland
Italien Italien
Ledere
USA Lloyd Fredendall
Storbritannien Kenneth Anderson
Tyskland Erwin Rommel
Styrke
30.000[3] 22.000[3]
Tab
Inklusiv Sidi Bou Zid:
10.000 (inklusiv 6.500 amerikanere)[3]
183 kampvogne[3][4][5]
Inklusiv Sidi Bou Zid:
2.000
34 kampvogne[3]
Kort over Tunesien under felttoget i 1942–43

Slaget ved Kasserinepasset var et slag som fandt sted i februar 1943 under Felttoget i Tunesien i 2. verdenskrig. Det bestod af en en række kampe omkring Kasserinepasset, en 3 km bred passage i Store Dorsal kæden i Atlasbjergene i den vestlige del af det centrale Tunesien. Det involverede aksestyrker under kommando af feltmarskal Erwin Rommel var primært fra Afrika Korpset, elementer af den italienske Centauro pansrede division og to panserdivisioner fra 5. panserarmé. De allierede styrker var fra det amerikanske 2. korps under generalmajor Lloyd Fredendall og den britiske 6. pansrede division under generalmajor Charles Keightley, som var en del af den 1. britiske armé under generalløjtnant Kenneth Anderson.

Slaget var det første store sammenstød mellem amerikanske og tyske styrker under 2. verdenskrig og de uprøvede og dårligt ledede amerikanske tropper led store tab og blev trængt over 80 km tilbage fra deres udgangspunkt vest for Faid passet i løbet af slagets første dage. Trods de indledende nederlag lykkedes det at få samling elementer af 2. korps og med forstærkninger af britiske reserver lykkedes det dem at holde de vestlige udgange af passene og stoppe aksestyrkernes offensive planer. Efterfølgende gennemførte den amerikanske hær en række grundlæggende ændringer i enhedernes organisation og ledere blev udskiftet. Da de samme styrker mødtes - i nogle tilfælde blot uger senere - var de amerikanske styrker væsentlig mere effektive.

  1. ^ Zaloga, p. 7.
  2. ^ Rottmann, p. 77.
  3. ^ a b c d e Rottmann, p. 74.
  4. ^ Heller, Charles. America's First Battles, 1776-1965. 1986. University Press of Kansas. ISBN 0-7006-0277-1. p. 261.
  5. ^ "Historia de las Fuerzas Armadas alemanas. Kasserine 1943". Portal Militar y Panzertruppen (spansk). Columbia. Arkiveret fra originalen 12. februar 2008. Hentet 19. januar 2008.

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy